Mange
har svært ved at finde den rigtige partner.
Vi lever i en tid hvor mange mennesker drømmer om at planlægge
livet meget mere end vi har gjort tidligere, og dette gælder
også, når vi skal finde en partner. Der er utrolig
mange mennesker i dag der har problemer med at finde den rigtige
partner, men singler er der nok af. I Danmark lever ca. 1 million
mennesker alene, og i 2004 var der 15.000 skilsmisser, så
der burde være nok at vælge imellem, når man
skal i gang med "anden runde" på singlemarkedet.
Der kan være mange grunde til at du ikke har mødt
den rigtige partner, og en af grundende er sikkert, at du har
meget høje idealer og krav til den perfekte partner.
Hvor går man hen i den modne alder for at finde en partner,
især nu hvor tiden og hverdagen er blevet mere travl end
nogensinde før. Det kan være meget svært at
støde ind i en eventuel ny partner, når studietiden,
læretiden eller det første ægteskab er overstået,
og vennekredsen er støvsuget for emner. Ofte vil det måske
også være meget upassende at finde sammen med en kollega
på arbejdspladsen.
Fordomme
om dating på internettet.
Nogle synes stadig, det er koldt og kynisk at møde folk
via internettet, men i virkeligheden er internettet bare en teknologi,
som giver mulighed for samvær og kommunikation mellem mennesker.
De fleste brugere af dating på internettet er i virkeligheden
meget snakkesalige og sociale mennesker, som vil bruge internettet
som et alternativ til de evige byture og enkeballer.
Nogle har måske stadig fordomme overfor brugere af dating
på internettet, ligesom man har haft fordomme overfor dem,
der benytter sig af traditionelle kontaktannoncer i aviser. Fordommene
går på, at det må være personer, som er
kedelige og grimme, altså dem som ikke har en chance for
at møde nogen i det virkelige liv, hvilket absolut ikke
er tilfældet. Hvorfor ikke benytte sig af den nye teknologi
til at opsøge tilfældighederne, i stedet for at vente
på de sker af sig selv.
Man kan ofte vente længe hvis man skal møde den eneste
ene ved en tilfældighed, i det virkelige liv.
Hvorfor
er dating på internettet blevet så populært.
Når dating på internettet er blevet så populært, skyldes
det at det er et fantastisk alternativ til de traditionelle måder
at mødes på. Her ville det første møde
med kærligheden, ofte foregå i et mørkt og
røgfyldt lokale, under indflydelse af diverse rusmidler
og med en larm, som ville ødelægge enhver samtale.
Når man eksempelvis mødes på en bar, vil udseendet
være altafgørende i første omgang, og man
når måske ikke, at opdage hvilken spændende
person der gemmer sig, bag et måske mindre pænt ydre.
Faren ved at møde en partner i "det virkelige liv"
er også, at man sagtens kan blive fascineret, betaget og
forelsket i en person, som man i bund og grund slet ikke passer
sammen med og derfor ikke kan leve sammen med.
Dette er nemmere at undgå, hvis du møder en person
via internettet. Her kan du nemlig lave en "grovsortering"
og vælge de personer fra, som ikke opfylder dine væsentligste
krav.
Eksempler på krav til partneren kan være at han/hun
skal bo indenfor en rimelig afstand til dig selv, skal være
ikke ryger, skal have et bestemt uddannelsesniveau, må ikke
have hjemmeboende børn osv. Der er nok at vælge imellem
når du dater på internettet, så der er ingen
grund til at gå på kompromis med nogle egenskaber
eller værdier, du aldrig vil kunne leve med hos en person.
På denne måde kan du sikre dig, at du ikke risikerer
at forelske dig i en person, som du ved, at du aldrig vil kunne
leve sammen med på lang sigt.
Ligesom der i det virkelige liv findes mange fæhoveder vil
du også møde dem på internettet, derfor er
det vigtigt at du får sorteret de værste fra, og så
vil du netop opleve at dem du mødes med, generelt vil være
meget mere fornuftige at snakke med end dem du møder i
en bar kl. 2 om natten efter påvirkning af diverse rusmidler.
Personer der benytter sig af dating på internettet er ofte dem der er blevet
trætte af nattelivet og kødmarkedet.
Gode råd inden du mødes med din date første
gang.
Det vil være en god idé at tale i telefon sammen
inden man mødes på en evt. date, så man undgår
de helt store overraskelser, når man mødes.
Hvis man vil forblive anonym efter at man har talt sammen i telefon,
kan man anskaffe sig en mobiltelefon med taletidskort, som ikke
er registreret i nogen telefonbøger. Når man mødes
på en date, skal det naturligvis foregå på et
neutralt sted hvor der også er andre mennesker tilstede.
Det ville være alt for risikabelt at invitere sin date hjem
privat ved første møde, selvom de fleste mennesker
er ordentlige og reelle.
Vent
ikke for længe med at arrangere en date.
Hvis man skriver sammen med en person, man ellers finder interessant,
kan det tilrådes at arrangere en date indenfor relativ kort
tid.
Man kommer ikke uden om at kemi og fysisk tiltrækning har
en meget stor betydning, hvis man skal indlede et forhold. Hvis
gnisten slet ikke er tilstede under første møde,
kan det næsten være ligegyldigt hvor sød personen
er.
Dog skal man huske på at et venskab sagtens kan udvikle
sig til kærlighed, så man behøver ikke nødvendigvis
at vente på kærlighed ved første blik.
Problemet er mere hvis personen slet ikke er ens type, og gnisten
heller ikke er tilstede når man endelig mødes.
Hvis man har skrevet sammen med en person i uger eller månedsvis,
kan man godt nå at skrue forventningerne og drømmene
helt op. Hvis disse ikke passer med virkeligheden, når man
endelig mødes på en date, vil man selvfølgelig
blive meget skuffet og føler måske man har spildt
sin tid.
Hav
tålmodighed og vær opsøgende.
Til slut er det vigtigt at være forberedt på lidt
tålmodighed, når du starter med dating på internettet.
Der er ingen garanti for, at den perfekte partner dukker op lige
med det samme. Du kan være heldig at møde den helt
rigtige partner indenfor få uger, men der er også
eksempler på, at der kan gå noget længere tid.
Det er meget vigtigt at du ikke giver op hvis det ikke lykkes
med det samme, men jo mere aktiv og målrettet du er i din
søgning, jo større er sandsynligheden for, at du
møder den rigtige meget hurtigt.
Derfor skal du selv være opsøgende på nettet
og ikke vente med at svare på de profiler der tilfældigvis
har kontaktet dig. Vælg dem ud, du synes er interessante,
hav tålmodighed og vær positiv, så skal det
nok lykkes for dig før eller siden.
Senior
Date ønsker dig held og lykke med din søgen.