|
DIGITAL
FOTOGRAFERING
Denne
side giver en kort beskrivelse af forskellige begreber indenfor
digital fotografering.
Beskrivelsen er ment som en hjælp til vores brugere, for at
få en bedre forståelse for de kvalitetskrav Senior Date
stiller til profil billederne.
1)
Hvad er et digitalt billede ?
2) Hvad er billedopløsning ?
3) Et billedes opløsning måles i dpi.
4) Hvad er bit og bytes ?
5) Filformater.
6) Billedbehandlingsprogrammer.
1)
Hvad er et digitalt billede ?
At noget er digitalt vil i praksis sige, at det er skrevet i et
sprog som en computer kan forstå, nemlig 0 og 1 taller.
Digitale kameraer er indrettet sådan, at de inddeler motivet
i en masse små farvede felter, som kaldes pixels. Disse pixels
er så små, at de på et godt digitalt kamera er
helt nede på omkring 0,001 mm. på hver led. Går
man meget tæt på et digitalt foto, vil man kunne se
hver enkelt pixel som et lille firkant.
2)
Hvad er billedopløsning ?
Et billedes opløsning er et udtryk for, hvor mange pixels
billedet består af. Jo flere pixels et billede er bygget op
af, jo bedre gengives detaljerne, og jo skarpere bliver billedet.
Når man arbejder med digitale fotos er der ingen grund til
at anvende en højere opløsning end man skal bruge.
Billeder i høj opløsning fylder meget, og er langsomme
at arbejde med.
3)
Et billedes opløsning måles i dpi.
Når et digitalt billede skal bruges, enten ved at sende det
elektronisk eller når det printes, taler man ikke længere
om pixels, men om opløsning i dpi (dot per inch) eller "punkter
pr. kvadrattomme". Også for dpi gælder det, at
jo højere opløsningen er, desto mere fylder billedfilen.
Der er meget stor forskel på kvalitetskravene til et billede
alt efter, om det fx skal trykkes på avispapir eller som farvefoto
i en bog, eller om det skal bringes på nettet.
Det vigtigste er at billedet bliver leveret i den rigtige opløsning
afhængigt af formålet. Er opløsningen for lav,
kan billedet blive utydeligt, men er opløsningen for høj
bliver billedfilen unødvendig stor.
Loftet for hvad en computerskærm kan vise er 72 dpi, så
hvis man laver et skærmbillede på 300 dpi, vil man alligevel
ikke kunne se de ekstra detaljer op til 300 dpi. Til gengæld
kommer billedet til at fylde 16 gange så meget. Hvis billedet
skal på nettet vil det tilmed betyde, at modtageren skal bruge
irriterende og helt unødvendig tid på at overføre
og åbne billedet.
4)
Hvad er bit og bytes ?
Bit er den mindste informationsenhed i computeren. Jo flere farver
et billede indeholder, jo flere bit kræves til lagring.
1 - bit: Hver pixel er enten sort eller hvid.
16 - bit: 65.536 forskellige farver i en pixel.
24 - bit: 16,7 millioner forskellige farver i en pixel.
Byte
er en gruppe på sædvanligvis 8 bit, og behandles som
én enhed af computeren.
1 bit
= 8 bytes
1000 bytes = 1 kb (kilo bytes)
15 kb er max. lagring på et profil billede.
5) Filformater
Et billede kan gemmes på flere forskellige måder, eller
rettere sagt i forskellige formater.
Et filformat er en fælles standard for, hvordan billeddata
gemmes, så andre computerprogrammer kan åbne dem og
gendanne billedet. I det digitale fotografis barndom var der en
jungle af forskellige filformater. Nu kan man nøjes med 3-4
stykker, der hver især har deres fordele. Når billeder
bliver navngivet som fil, vil de altid få den valgte filformattype
som "efternavn", derfor markeres filformater med punktum
foran.
- .RAW
- Er særligt velegnet til optagelse i optimal kvalitet og
opbevaring af originaloptagelser.
- .TIFF
- Er særligt velegnet til arkivering, reproduktion og optagelse
i optimal kvalitet. Ulempen ved TIFF filer er at de fylder meget
både i kameraet og i computeren.
- .JPEG
eller .JPG - Benyttes i praksis til alt, på nær
de mest krævende opgaver. .JPEG er desuden det eneste rigtige
valg til billeder, der skal e-mailes eller vises på nettet.
Samtlige digitale kameraer i dag, kan tage billeder i .JPEG format.
Fordelen ved formatet er at de er meget kompakte og fylder meget
lidt.
-
.GIF - kan maksimalt indeholde 256 farver. Billeder af dette
format kan få defineret en usynlig farve. .GIF har begrænset
anvendelighed til fotos, men er velegnet til simpel grafik.
6) Billedbehandlingsprogrammer
Billedbehandlingsprogrammer er også populært kaldt for
digitale billeders mørkekammer. Det er en god idé
at overføre sine billeder direkte fra kameraet ind i et billedbehandlingsprogram.
Her kan man nemt og hurtigt justere eksempelvis lys, kontrast og
farve, hvorefter billedet gemmes i den mappe, hvor den hører
til.
Der eksisterer følgende billedbehandlingsprogrammer:
- Adobe
Photoshop - Regnes for det bedste billedbehandlingsprogram,
som alle professionelle sværger til, og er næsten
det eneste program der kan fås på dansk. Det gode
er også at der er relativt få kommandoer og samtidig
kan man alt med det program. Da det er det bedste program, kan
prisen for den nyeste version være temmelig dyr.
- Adobe
Photoshop Elements - Er en fremragende neddroslet version
af Adobe Photoshop, og koster en tiendedel af prisen. Det er først
og fremmest de sekundære værktøjer der er forsvundet,
så programmet kan anbefales.
- Corel
Photopaint - Programmet følger med Draw-pakken, og
er et udmærket program, der især rummer mange muligheder
for effekter.
- Paintshop
PRO - Programmet er fra Jasc, og man kan være heldig
at finde dem gratis på de CD'er, der følger med computerbladene.
|
